- Job
- 02.01.2023
Uopfordret ansøgning
Er du vores nye kollega?
Stokvad er altid på udkig efter kompetente og dedikerede ingeniører og bygningskonstruktører.
Brænder du for faget og har du lyst til at være en del af vores team, er du velkommen til at sende en uopfordret ansøgning med CV og relevante referencer, mrk. Uopfordret ansøgning.
Fortæl i din ansøgning hvorfor du gerne vil arbejde hos Stokvad og indenfor hvilket område af ingeniørfaget, du kunne tænke dig at arbejde med.
Med den rette profil har du mulighed for at gøre karriere på et af vore kontorer.
Vi kontakter dig, såfremt der dukker en mulighed op, der passer din profil.
Firmaprofil
Stokvad består af to tegnestuer begge placeret i Midtjylland.
Vi arbejder i et uformelt miljø, hvor døren altid er åben hos kollegaer og partnere. Vi prioriterer den faglige sparring i hverdagen, for vi tror på, den udvikler både den grønne konstruktør og ingeniøren med mange års erfaring i bagagen.
Firmaets vigtigste ressource er medarbejdernes viden, talent og kompetence. Gennem løbende videreuddannelse af samtlige medarbejdere og personlige udfordringer sikrer vi denne målsætning.
Vi beskæftiger os med projektering af alle discipliner indenfor byggesektoren. I projekterer skole- og daginstitution, plejebolig- og sundhedsbyggeri, boligbyggeri, kontordomicil og zoo-anlæg.
I medarbejderstaben findes bl.a. ingeniører, bygningskonstruktører, certificerede brandrådgivere, certificerede statikere og anerkendte statiker, DGNB Konsulenter og Auditors, Svanemærke Konsulenter og Syn & skønsmænd.
GDPR
Læs mere om hvordan vi håndterer personfølsomme data i forbindelse med rekruttering her.
Søg stillingen:
Ansøgning sendes til Jan Houmann Mortensen, på mail: jm@stokvad.dk.
Ønskes yderligere information, kan ingeniør og partner Jan Houmann Mortensen kontaktes på tlf. +45 8915 3035.