Akustik 

En forudsætning for et godt lydmiljø er, at rummets akustiske egenskaber er i orden. Akustik måles i efterklangstid. Jo hårdere overfladerne (vægge, vinduer, loft og gulv) i rummet er, jo længere bliver efterklangstiden. Efterklangstid er et begreb, der anvendes til at beskrive, hvor hurtigt lydtrykket falder 60 decibel (dB). Lydens styrke beskrives ved måleenheden decibel – jo højere lydtrykket er jo højere decibel.

Der er igennem tiden blevet lagt mere og mere fokus på rumakustik. Specielt i daginstitutioner og offentlige bygninger. Ydermere er det et krav i forhold til flere bæredygtighedsordninger, at bygningerne lever op til de rumakustiske krav.

Efterklangstiden er meget afhængig af materialerne, som rummene er opbygget af. Hårde og glatte overflader som beton har en lav absorptionskoefficient og reflekterer derfor meget af lyden videre igen, hvilket resulterer i at efterklangstiden bliver lang. Hvorimod træbeton, isolering eller akustikpaneler har en meget høj absorptionskoefficient og er rigtig gode til at absorbere lyden og dermed resultere i en kortere efterklangstid.

For eksempel er der i kirker en meget lang efterklangstid, hvor tonerne fra orglet kan blive “hængende” i flere sekunder. Det er med til at give den specielle stemning i en kirke, men på en arbejdsplads betyder en lang efterklangstid mere støj. Når mere end to personer taler sammen, bliver det sværere at forstå hinanden, fordi lydene fra den enkelte person er for længe om at forsvinde (falde i lydstyrke) og dermed “dækker” over andre lyde.

Jo større andel af rummets flader som er dækket i absorbenter jo bedre for efterklangstiden. Dog skal man have i mente, hvad anvendelsen af rummet er. et undervisningsrum kan f.eks. godt være for dæmpet, så det er til gene for underviseren at tale rummet op.

Hvorimod et gangareal i en børnehave, hvor man må forvente meget støj fra de små, og her vil det være at fortrække med en kort efterklangstid.

Absorberende materialer
Akustikken afhænger først og fremmest af de materialer, der er anvendt til vægge, lofter, gulve og døre. Akustiske problemer bør derfor overvejes i planlægningsfasen ved nybyggeri og ombygninger. Det er billigere og giver ofte det bedste og pæneste resultat.

Efterklangstiden kan reduceres ved at opsætte særligt lyddæmpende materialer – såkaldte absorbenter. Det kan f.eks. være lydabsorberende skillevægge, et nedhængt loft eller særlige plader i loftet kaldet bafler. Normalt bør absorbenter placeres jævnt i lokalet, men hvis årsagen til støjen stammer fra et bestemt område, kan man placere hovedparten her.

Man opnår den største effekt ved at sætte lydabsorberende materialer på lofterne. Herefter vægge. Herefter reoler og skærmvægge.

Mange såkaldte lydlofter bliver fejlmonteret. Der skal være lydabsorberende mineraluld bag ved pladerne, som lyden kan trænge ind i. Ellers virker de meget dårligt. Derfor kan man godt opleve, at et nyt byggeri med "lydlofter" ikke har det forventede lydbillede.

Gardiner, tæpper på gulvene, opslagstavler og polstrede møbler dæmper også støjen, men de kan samtidig give problemer med støv. 

Det er en god idé at søge sagkyndig bistand, hvis akustikken er et problem.

bubble