SOSU Vejle
Opførelse af ny Social- og sundhedsskole i Vejle (SOSU Vejle).
SOSU Vejle skolen har oplevet en stor vækst og kan ikke længere være i de eksisterende rammer, derfor ønskes der en ny moderne og tidssvarende uddannelsesinstitution på en ny beliggenhed, der giver muligheder for samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner i Vejle og med Vejle Kommune.
Den nye 4 etages høje SOSU Vejle skolen udføres i hvidpudsede facadebånd, placeret ud for hvert etageskel. Mellem facadebåndene er der isat glaspartier, der stedvis brydes af lodrette trælister. Omkring enkelte glaspartier udføres faste rammer for at skabe et varieret facade-udtryk. 4. etagen udføres endvidere med en stor tagterrasse på 500 m² og er derfor trukket tilbage i forhold til de 3 underetager.
Etagerne bindes sammen af et 4 etagers højt atrium med ovenlys og en integreret siddetrappe, som både skaber visuel forbindelse mellem etagerne og et stort dagslysindfald. Skolen omfatter blandt andet kantine, simuleringsmiljøer, undervisningsrum, lærerforberede, bibliotek og indskudt terrasser.
Byggeriets fakta
Beliggenhed: Vestre Engvej 46, 7100 Vejle
Bygherre: Social- og sundhedsskolen, Fredericia-Vejle-Horsens
Periode: 2014 - 2016
Areal: 3.300 m²
Byggesum: 40 mio. kr.
Energi: Lavenergiklasse 2010
Opgavetype: Totalentreprise
Ydelser: Projektering af konstruktion, VVS, ventilation og akustik. Fagtilsyn.
Samarbejdspartnere: Raunstrup Entreprise A/S
KPF Arkitekter A/S (nu ERIK arkitekter)