Risskov Engpark
Risskov Engpark bliver et nyt og attraktivt boligområde kun 6 km fra Aarhus centrum. Nye velbeliggende lejligheder og rækkehuse opføres i et bynært område – og samtidig tæt ved skov og strand.
Byggeriet fordeler sig over flere typer boliger, så beboersammensætningen bliver blandet og der er tale om både rækkehuse og etageboliger fra to til fem etager med kælder. Der er mulighed for at erhverve eller leje 2, 3 og 4 værelses boliger. Alle lejligheder fremstår moderne og tidløse med store vinduespartier og egen rummelig altan. Enkelte penthouselejligheder får adgang til privat tagterrasse.
Er man ung og studerende, er denne beliggenhed ideel i forhold til Aarhus’ mange uddannelsesinstitutioner. Er man familie med børn, par eller enlig er der også rig mulighed for at finde den fremtidige bolig.
I første omgang bygger 1927 Estate 59 lejligheder og hurtigt derefter går de igang med endnu et lejlighedsbyggeri samt 12 rækkehuse. Endelig bygger 1927 Estate også et supermarked med mindre, delevenlige lejligheder ovenpå.
Byggeriets fakta
Beliggenhed: Brassøvej 2-6 & Borresøvej 3-5, 8240 Risskov
Bygherre: 1927 Estate
Periode: 05.2016 - 01.2019
Areal: 4.900 m²
Byggesum: 60 mio. kr.
Opgavetype: Totalentreprise
Ydelser: Projektering af konstruktion, kloak, VVS, ventilation, el, energi, indeklima, brand. Fagtilsyn.
Samarbejdspartnere: 1927 Estate
Arkitema Architects