OK Viby J

OK Viby J

Om- og tilbygning af eksisterende hovedkontor.

Opførelse af kontortilbygning på 6 etager inklusive kælder. De 5 etager består af et etageareal på 1.985 m², kælder på 294 m², samt ombygning af eksisterende kontorbygning på 754 m². Bebygget areal i stueetagen 253 m². Eksisterende gangbro på 70 m² samme sted nedrives.

Arbejdet omfatter herudover ombygning og udvidelse af eksisterende ankomst område i østbygningen samt ombygning af eksisterende trappetårn og kantine i vestbygningen. I vestbygningen omforandres eksisterende direktion etage til møderum. Der etableres kælder i forbindelse med sammenbygningen med den eksisterende bygning.

På de øverste 4 etager skal bygningen huse mellem 60 og 80 nye kontorpladser, syv mødelokaler, heraf et konferencelokale med plads til 80 personer, og en større og mere moderne kantine. Kælder og stueplan indrettes til teknik, arkiv og ankomstområde mv. På hver etage etableres toilet faciliteter.

En varmepumpe leverer grøn energi til dele af huset og taget får solpaneler. Energiselskabet OK bygger altid bæredygtigt, så den nye udvidelse bygges også bæredygtigt.

Bygningen og de udendørs arealer skal understøtte de daglige aktiviteter og arbejdsgange i huset, så personale og kunder får et godt arbejdsmiljø. 

Byggeriet er brandklasse 2.