Løgstør Rør
I marts 2007 brød Logstor A/S’ hovedkvarter i brand som følge af kortslutning i nogle tekniske installationer. Den ene halvdel af virksomhedens administrationsbygning nedbrændte totalt, mens en fløj stod tilbage som røg- og vandskadede råmure. En lagerhal på 7.000 kvm, der desuden rummede en mindre del af produktionen af præisolerede rørsystemer, blev også flammernes bytte.
Logstor A/S ønskede at bevare det, der kunne reddes, og opføre en ny administrationsfløj med forbindelse til den gamle. Nybyggeriet er en ekstra fløj parallelt med den bevarede, som ligger ud mod Danmarksvej. Via to forbindelsesgange er der tilbygget en ny administrationsbygning til den eksisterende administrationsbygning.
Den nye bygning er i to etager med storrums- og cellekontorer langs facaden væk fra den eksisterende bygning. I siden mod eksisterende bygning er der et stort dobbelt højt fællesrum. I dette rum er der på 1. sal etableret et ”svævende” møderum. I den ene gangforbindelse er der indrettet storrumskontorer og den anden er alene en gangforbindelse. I stueplan i tilbygningen er der indret et produktionskøkken med kølerum til fremstilling af mad til personalet. I en del af den nye bygning er der kælder som indeholder ventilations-, varme,- server og depotrum. Der er udført helt nye installationer i tilbygningen med gulvvarme i stueplan og radiatoranlæg på 1. salsniveau.
Der er etableret to komplet nye ventilationsanlæg, hvor det ene forsyner produktionskøkkenet via system emhætter og det andet forsyner møde- og kontorlokaler, samt det store atrium. Sidstnævnte anlæg er med køling som er opkoblet til Løgstør’s decentrale køleanlæg. Friskluftindtag og afkast til ventilationen er ført via to ”skorstende” placeret væk fra bygningen, således at tagkonstruktionen ikke blev skæmmet af hætter.
Der er udført projektering at statik, varme, vand, el, tilslutning til køleanlægget samt ventilationsanlæg ligeledes blev der ført fagtilsyn.