Himmerland Golf & Spa Resort

Himmerland Golf & Spa Resort

Himmerland Golf og Spa Resort var i 2014 vært for ”Made In Denmark European Golf Tour 2014”.  Som et led i forberedelserne hertil er der for år tilbage opført en ny bygning indeholdende ny spa, hotel og konferencelokaler. 

I sammenhæng med dette skulle eksisterende restaurationsbygning opgraderes samt ændres i indretning og der skulle bygges til. På denne opgradering og tilbygning var Stokvad rådgiver for totalentreprenøren. 

Eksisterende glasarkade er ombygget, nye barer er etableret og restaurant er ombygget. Det eksisterende køkken er nedlagt og et nyt er opført som delvis ombygning og delvis tilbygning. Der er etableret omklædningsfaciliteter til både personale, golfgæster og VIP-gæster, henholdsvis i stueetage og i kælder.