Demenshuset Favrskov

Demenshuset Favrskov

Demenshuset Favrskov står færdigt efter ombygning af den ene af fløjene på Plejecenter Hinneruplund. I dag er den faglige viden om demens nu samlet i ét hus, der yder en række tilbud til borgere med demenssygdom. 

Syv korttidspladser er blevet nedlagt, da disse var uhensigtsmæssigt indrettet og for små, og i stedet er de syv lejligheder omdannet til lokaler til daghjem, mens én af lejlighederne er bevaret som hvilerum til borgerne.  

Demenshuset Favrskov fungerer som et daghjem, hvor der kommer 12 borgere hver dag. I daghjemmet findes der pårørendecafé, åben rådgivning, fællesspisning og hyggeligt samvær for hjemmeboende borgere og pårørende.