Arena Randers

Arena Randers

Idrætskomplekset Arena Randers har fået nyt liv. Arenaen er blevet ombygget og har desuden fået en helt ny hal. Den nye halbygning rummer opvisnings- og multihal med plads til 3.200 tilskuere. Der er også ankomstområde og foyer og desuden et VIP-område til ca. 600 spisende gæster. 

Det svævende tag over en eksisterende hal fortsætter ud over den nye hal. Dermed er de to haller samlet under et tag. Det skaber et sammenhængende udtryk. 

Tribuneanlægget går hele vejen rundt om halgulvet. Tribunerne er mobile og kan rykkes frem mod banen for at gøre den mindre, eller de kan rykkes tilbage og gøre hallen større. Derfor giver hallen plads til mellem tre til én enkelt håndboldbane – alt efter hvordan tribunerne placeres. 

Arena Randers er kåret til Årets Idrætsbyggeri 2021.

Illustation: Randers Arkitekten