- Bolig
- 21.06.2023
Rejsegilde ved RAB
Onsdag kunne Randers Arbejderes Byggeforening af 1874, fejre rejsegilde for realisering af helhedsplan for renovering af afdeling 1 og nyetablering af afdeling 2, og traditionen tro blev der serveret grillpølser, Cocio og sodavand.
Tak for håndværkernes store indsats og godt samarbejde med de tre storentreprenører Høgh & Søndberg, Brøndum og Raunstrup samt til bygherre, Bygherrerådgiver Kuben, Arkitektfirmaet Vallentin Haugland, GUSTIN Landskab og Elingeniør Overgaard Electric Design.
Helhedsplanen udføres med støtte fra Landsbyggefonden, og omfatter en gennemgribende renovering af afdelingens lejligheder og de omkringliggende udendørsarealer, med det formål at fremtidssikre afdelingens boliger ved at bringe dem op til nutidig standard og indretning, samt give afdelingen mulighed for at kunne tilbyde boliger til alle, uanset behov - fx også til ældre og gangbesværede.
Afdelingen består af 6 bygningsafsnit opført fra 1905 til 2007, og 152 boliger fordelt på forskellige ejendomme. Efter renoveringen vil afdelingen bestå af 148 boliger.