- Bolig
- Personale
- Renovering
- 10.05.2023
100 dage uden ulykker på Bindesbøll Byen
100 dage uden ulykker på Bindesbøll Byen, Risskov.
En stor byggeplads uden arbejdsulykker giver ikke sig selv. Det kræver en indsats fra alle, både for byggeledelsen og for håndværkerne på pladsen. Ombygningen af Bindesbøll Byen er både omfattende og kompleks, og dagligt befinder der sig knap 100 håndværkere på pladsen fra mange forskellige faggrupper, hvorfor det er vigtigt, der er ekstra fokus på sikkerheden, og at alle parter har et fælles mål om at sikre en tryg og sikker arbejdsplads.
Op til frokostpausen en tirsdag i maj rullede pølsevognen derfor ind på pladsen, og så var der lune pølser og kolde Cocio til alle mand – og der blev pænt spist op.